Mondays to Fridays from 9 a.m. to 5 p.m., Saturdays 9 a.m. to 1 p.m. (CET)
Current Travel Information
Skønne oplevelser i feriehus ved Comosøen
Oplev alt det bedste ved Italien i en ferielejlighed eller et sommerhus ved Comosøen i regionen Lombardiet. Comosøen ligger en lille times kørsel nord for Milano. Du er ikke i tvivl om, at du er ankommet til paradis, når du fra terrassen på en af TUI VIllas' skønne ferielejligheder ved vandet lader blikket glide ud over Comosøens glimtende azurblå vand med de grønne, skovdækkede norditalienske bjerge i baggrunden. Når du booker dit feriested hos TUI VIllas, kan du have fuld tillid til, at det sommerhus eller den ferielejlighed ved Comosøen, som skal være jeres hjem under ferierejsen, er i tiptop orden. Med et feriehus i Italien kan I bare slappe helt af og nyde Comosøens skønne, italienske fristelser i fulde drag.
Find dit drømmehus ved Comosøen
Udbuddet af velbeliggende sommerhuse og ferielejligheder omkring de norditalienske søer er stort, og der er rig mulighed for at vælge netop det sommerhus ved Comosøen, som bedst passer til jeres behov på ferierejsen. Med et sommerhus eller en ferielejlighed fra TUI VIllas kan man med en god fornemmelse i maven slappe af og nyde de lange feriedage med sol, oplevelser – og ikke at forglemme: det italienske køkken. Hvad enten I tager ud på en hyggelig restaurant eller køber friske råvarer på det lokale marked og går hjem og tilbereder maden i jeres sommerhus eller ferielejlighed ved Comosøen, så er det italienske køkken i særklasse. En af de helt store fordele ved at bo i et TUI Villas-sommerhus eller -ferielejlighed ved Comosøen er netop muligheden for at trække sig tilbage efter en lang dag med aktiviteter og nye indtryk – og måske endda på terrassen med et glas køligt hvidvin, mens solen langsomt forsvinder bag bjergene.
Det skal du opleve
Hvad enten du er til vandreture i bjergene omkring søen eller til afslapning i solvognen på søbredden, så byder området omkring Comosøen på det hele. Her er maleriske landsbyer, skønne udsigter og den helt rigtige autentiske italienske stemning. Tag f.eks. Bellagio og omegn. Her er der for alvor skruet op for charmen med de små pittoreske huse, smalle gader, stejle stentrapper og et væld af små hyggelige familiedrevne cafeer, hvor man kan slå sig ned for en lille caffè espresso, italienernes fortrukne opkvikker, mens der lades op til endnu en slentretur rundt i den charmerende by eller på den livlige strandpromenade. Det er ikke for ingenting, at Bellagio kaldes Comosøens perle. Ønsker I at tilbringe ferien lidt tættere på naturen, så er Peglio noget for jer. Peglio ligger lidt tilbagetrukket fra det mere hektiske leben, man finder i havnebyerne langs søens bred, og her vil det være nemt at finde en af TUI Villas' mange ferielejligheder ved Comosøen, hvor I kan sidde på terrassen og indånde den friske bjergluft, mens I nyder en fantastisk panoramisk udsigt over søen. Kan man forestille sig en skønnere ferie?
Strand og vand
I den nordlige del af søen finder I alle de bedste betingelser for sejlsport og windsurfing, og vælger I at lede efter jeres sommerhus eller ferielejlighed ved Comosøens nordbred her, så har TUI Villas et stort udvalg af de bedste sommerhuse og ferielejligheder. Der er masser af muligheder for at bade og dykke i Comosøen, ligesom der også er flere forskellige guidede sejlture. Måske har I endda mod på selv at leje en lille motorbåd og fra den udforske nogle af Comosøens små, charmerende havnebyer?
Comosøens lange historie
Overalt omkring Comosøen fornemmer man områdets lange historie som feriested for især Europas adel og jetset. Store pragtfulde herskabsvillaer og gamle middelalderborge tilfører egnen et pust af historiens vingesus, og der skal ikke så meget fantasi til at forestille sig, hvordan rige købmænd, berømte kunstnere og adelsmænd med fruer har nydt Norditaliens milde klima og boltret sig i og omkring den idylliske Comosø. Området kan stadig tiltrække kendisser, og det forlyder, at både George og Amal Clooney og Madonna har sommerhus ved Comosøen, og det forstår man godt; her er ganske enkelt pragtfuldt. De mange katedraler, middelalderkirker og -klostre, som området er rigt på, er værd at aflægge et besøg, ligesom I kan tage en svævebane flere steder omkring søen, prøv f.eks. fra Lecco til Piani d’Erna, et plateau på Resegone-bjerget, hvorfra der er en helt uovertruffen udsigt over søen og de omkringliggende bjerge.
Det norditalienske køkken
Det typiske italienske måltid starter med en antipasti (forret) efterfulgt af en secondo (hovedret), og der afsluttes med en dessert og en espresso. Det er ikke svært at finde en hyggelig trattoria, hvorfra det italienske køkken kan udforskes – det vrimler med dem ved Comosøen. I behøver dog ikke at gå ud for at smage på det, mange kalder verdens bedste køkken. En tur på det lokale marked efter aubergine, pasta, tomater, mozzarella og hvad der ellers frister, og så hjem i køkkenet i jeres sommerhus eller ferielejlighed ved Comosøen og prøve selv. Det er slet ikke så svært!
Hvornår er det bedst at rejse?
Klimaet er generelt mildt ved Comosøen, og foråret starter tidligt. Allerede i april kan temperaturen snildt nå op over 20 grader, og først i slutningen af oktober sætter efteråret ind. I juli og august når temperaturen op over 30 grader, og man kan få brug for at svale sig lidt i vandet, som er omkring 22-24 grader de fleste steder. Om vinteren kan der falde sne i bjergene, men det når sjældent ned til søen, da vandets temperatur sørger for, at det aldrig bliver helt koldt i områderne, der ligger ned til bredden. Vandresæsonen er fra april til oktober.
Hvordan kommer I til Comosøen?
Der er daglige fly fra Danmark til Milano. Fra Milano er der en lille times køretur, inden I kan sætte nøglen i døren i jeres sommerhus eller ferielejlighed ved Comosøen. Mange vælger dog selv at køre til Comosøen i egen bil, og sætter man tid af til køreturen derned, så starter ferieturen allerede, når bilen ruller ud af garagen. Sæt tempoet ned, når du kører på de smalle veje ved Comosøen – du bliver rigeligt belønnet i smukke udsigter, der kan tage vejret fra de fleste. Bella Italia!
Ferieregioner, der grænser op til Comosøen
-
Argegno, Comosøen
Etværelseslejlighed til op til 2 personer
Bolig-nr. 1498652
fra USD 996for 1 ugeCa. 50 m², 1 badeværelse, kæledyr er ikke tilladt, TV, internet, wifi, vaskemaskine, opvaskemaskine, rygning ikke tilladt, strand ca. 600 m, parkeringsplads, fælles pool, udsigt over sø -
Croce, Comosøen
Feriebolig til op til 8 personer
Bolig-nr. 1499007
fra USD 1.525for 1 ugeCa. 140 m², 4 soveværelser, 2 badeværelser, Kæledyr tilladt (maks. 1), satellit-TV, internet, wifi, vaskemaskine, opvaskemaskine, rygning ikke tilladt, strand ca. 4,1 km, parkeringsplads, pool, udsigt over sø -
Vercana, Comosøen
Ferielejlighed til op til 2 voksne + 1 barn
Bolig-nr. 878524
+ 7 boligerfra USD 895for 1 ugeCa. 35 m², 1 soveværelse, 1 badeværelse, kæledyr er ikke tilladt, satellit-TV, wifi overalt, opvaskemaskine, sandstrand ca. 2 km, båd, motorbåd, udsigt til vandet, fælles pool, Top Host 2021, infinitypoolDenne boligtype kan vi i alt tilbyde 3 gange. Alle er udstyret identisk.Til dette anlæg hører yderligere 5 andre boligtyper med alt i alt 5 boligenheder- Ferielejlighed til op til 5 voksne + 1 barn, ca. 50 m², 2 soveværelser, Bolig-nr. 878527 Forhåndsvisning fra USD 906/uge
- Ferielejlighed til op til 5 voksne + 1 barn, ca. 80 m², 2 soveværelser, Bolig-nr. 878528 Forhåndsvisning fra USD 1.092/uge
- Ferielejlighed til op til 6 voksne + 1 barn, ca. 80 m², 2 soveværelser, Bolig-nr. 874344 Forhåndsvisning fra USD 1.170/uge
- Ferielejlighed til op til 6 voksne + 1 barn, ca. 80 m², 2 soveværelser, Bolig-nr. 878529 Forhåndsvisning fra USD 1.092/uge
- Ferielejlighed til op til 10 personer, ca. 110 m², 4 soveværelser, Bolig-nr. 878654 Forhåndsvisning fra USD 1.365/uge
-
Colico, Comosøen
Feriebolig til op til 12 personer
Bolig-nr. 1221328
fra USD 2.757for 1 ugeCa. 170 m², 4 soveværelser, 3 badeværelser, Kæledyr tilladt (maks. 3), satellit-TV, wifi overalt, vaskemaskine, opvaskemaskine, rygning ikke tilladt, strand ca. 50 m, pool, udsigt til vandet -
Nobiallo, Comosøen
Feriebolig til op til 6 personer
Bolig-nr. 1499062
fra USD 2.220for 1 ugeCa. 150 m², 2 soveværelser, 2 badeværelser, kæledyr er ikke tilladt, TV, internet, wifi, vaskemaskine, opvaskemaskine, rygning ikke tilladt, strand ca. 2,7 km, parkeringsplads, pool, udsigt over sø
Do you have a holiday house or apartment yourself and want to increase your bookings? TUI Villas is part of the e-domizil group, one of the largest and most successful holiday home providers in Europe with an extensive network. We take care of the active marketing of your holiday home - without any risk for you as a host.
Learn more
Service og kontakt
E-mails og forespørgsler sendt ved hjælp af onlineformularen på vores website bearbejdes døgnet rundt, også i weekenderne og på helligdage.
Eller ring til os:
+49.(0)211.668878830
man-fre kl. 9-18, Lør. kl. 9-13
Vi taler dansk.